Der er to muligheder for registrering: "cookie-oplysninger" og "log-oplysninger".
Dette er små tekstfiler som din browser gemmer på din egen pc/mac/telefon... Cookies gør det muligt at lave personlig tilpasning af websider. Du kan slå brug af cookies fra i din browser.
Brug: MediaVejviseren bruger ikke cookies.
Log-oplysningerne indsamles af MediaVejviserens web-server som en slags "kvittering" for hver side der bliver vist. De individuelle "kvitteringer" slettes med jævne mellemrum, pt ca én gang pr måned, efter at de er talt sammen til tabeller som ikke viser de individuelle besøg.
Nogle log-oplysninger genereres af serveren, andre sendes af din browser. Det er lidt forskelligt hvilke oplysninger forskellige typer browsere sender. Der findes også software som kan undlade at sende visse informationer og lave andre om.
1) IP-numre
Din browser leverer automatisk et "IP-nummer". Det er et nummer, som viser hvor siden skal leveres henne. Det har intet med dit telefonnummer at gøre, men det fungerer lidt på samme måde. Uden at sende dette nummer ville du ikke kunne få vist en side.
Flere personer kan bruge samme IP-nummer (f.eks. i en virksomhed) eller samme person kan få tildelt forskellige IP-numre, hver gang han/hun kobler sig på nettet privat. Et IP-nummer kan altså være mere, mindre, eller lig med en person.
IP-numrene kan slås op i en tabel, hvor man kan se hvem nummeret tilhører. Det er typisk en virksomhed og det er ikke alle som står i tabellen. Hvis du er koblet op hjemmefra vil tabellen vise en server hos din internetudbyder - ikke din egen adresse.
Brug: Ved at tælle hvor mange forskellige IP-numre, som har besøgt MediaVejviseren kan man få et skøn over, cirka hvor mange forskellige personer som bruger siderne. Ved at sammenligne på tværs kan man f.eks. se om dem som bruger musikafsnittet også bruger avisafsnittet.
2) Dato og tid
Når du henter en side bliver tidspunktet gemt. Brug: Man kan se om der kommer flest om formiddagen eller om eftermiddagen, om mandagen eller om torsdagen, først eller sidst på måneden.
3) Protokol
Teknisk. Det bliver registreret om din browser brugte "GET", "POST", eller "HEAD", da den spurgte efter siden. "Get" betyder at den ville hente en side, "post" betyder at den prøvede at sende noget til serveren og "head" betyder at den bare lige ville vide om siden eksisterede, men ikke ville have vist den. Det er mest søgemaskiner, som bruger den sidste. De bliver også registreret. Brug: Ingen.
4) URL
Dette er adressen på den side du vil have vist. Hvis der er billeder på en side vil der blive gemt være en adresse for selve siden og en for hver af billederne. Søgefelterne sender også en adresse videre når du bruger dem. I nogle af disse adresser er søgeordet en del af adressen.
Brug: Man kan se hvilke sider der er mest brugt. Man kan også se hvilke ord der bliver søgt efter. Det gælder dog kun søgninger på MediaVejviseren. Hvis du f.eks. søger i Internet Movie Database (IMDb) eller Jubii via MediaVejviseren vil det ikke blive registreret hvad du har søgt efter her på siden. Det vil blive registreret hos IMDb eller Jubii.
5) Resultat
Teknisk. Det bliver registreret hvad der sker efter du har spurgt efter en side på MediaVejviseren. Det er to ting: en statuskode og et antal "bytes". Statuskoden viser om den side (URL) du ville have vist eksisterede. Hvis den gjorde det viser den også om den var ændret i forhold til sidst du spurgte. Og om du fik den vist eller om forbindelsen f.eks. blev afbrudt inden du fik den vist. Samtidig registreres hvor meget siden "fylder", målt i "bytes". Hvis siden er slettet eller flyttet vil du få den berømte "kode 404".
Brug: Man kan følge med i, hvor mange sidevisninger der ender galt og godt. Hvis der er mange som ender galt, kan man se hvor problemet opstår og hvis det er på MediaVejviseren kan man rette det. Man kan også se hvor stor belastning der er på serveren.
6) Afsender
Når du beder om at få vist en side, registreres det hvilken anden side der står som "afsender". Det oplyser din browser. Hvis du kommer til denne side efter at have klikket på en link fra en anden side, så registreres adressen hvor du klikkede på et link. Hvis du selv taster adressen ind er der ikke nogen afsender. Nogle browsere kan indstilles til ikke at vise denne oplysning.
Brug: Man kan se hvor der er nogen som har linket til en side. Hvis man kommer fra en søgemaskine kan man ofte se, hvilke ord der er søgt på. Man kan nogle gange også opdage en forkert link på en af MediaVejviserens sider. Hvis du har et "bookmark" kan man nogle gange også se det.
7) Systemoplysninger
Man kan se, hvilken browser du bruger. For det meste kan man også se om du bruger, f.eks. Windows, Mac, telefon, eller noget andet. Hvis det er en søgemaskine som kigger forbi kan man for det meste se om det er en man kender.
Brug: Begrænset. Det kan bruges til design af sider. Man kan se om brugerne har så nye browsere at man f.eks. kan bruge JavaScript-programmer. Eller hvor avancerede browsere der bliver brugt. Som hovedregel er der dog altid browsere, som ikke kan alle de ting man ellers kunne gøre. Derfor er MediaVejviserens sider altid langt mindre avancerede end det teknisk er muligt.
Det må du selv afgøre, nu ved du i hvert fald hvad det drejer sig om.